Ordliste til modeljernbane
Alle fagudtryk fra modeljernbane og jernbane, fra parallelspor til vendesløjfe, forklaret, så de er lette at forstå, og vist med skematiske tegninger af sporplaner.
A
Afkoblingsskinne
En afkoblingsskinne skiller koblinger ad et bestemt sted – mekanisk via en rampe eller elektromagnetisk med et tryk på…
Afrunding
Afrundingen er den afrundede overgang mellem to sporafsnit med forskellig hældning – ved foden af en rampe…
Analog og digital drift
I analog drift styrer sporspændingen alle lokomotiver i en strømkreds på én gang; flere tog kræver adskilte afsnit. I…
Anlægsform (rektangel, L, U)
Anlægsformen beskriver grundplanen: Den rektangulære plade er klassikeren, mens L- og U-former udnytter vægge og…
Anlægskant
Anlægskanten er anlægspladens yderkant – grænsen mellem model og gulv. Den har betydning for planlægningen, fordi et…
Anlægsplade
Anlægspladen er anlæggets grundflade, som spor og landskab bygges på. I Trackplanner fastlægger du dens form som…
B
Ballast (spor med ballast)
Ballasten er skærvelaget under sporet. Spor med ballast (f.eks. Märklin C-skinner, Roco geoLine, Kato Unitrack) har en…
Buet skinne (kurve)
Den buede skinne er en krum skinne med fast radius og buevinkel (f.eks. 30°). Skinnesystemer har flere trinvise radier…
Buet sporskifte (kurvesporskifte)
Det buede sporskifte ligger helt i kurven: Både stamspor og afvigende gren er krumme (inderkurve og yderkurve). Det gør…
D
E
Endestation
På en endestation ender alle spor blindt ved en sporstopper – togene kører forlæns ind og baglæns ud igen (eller efter…
Enkelt krydssporskifte (halv englænder)
Det enkelte krydssporskifte kombinerer krydsning og sporskifte: Ud over krydsningen er der netop én forbindelse mellem…
Epoke
Epokerne (I til VI) inddeler jernbanehistorien i tidsafsnit – fra jernbanernes første tid (epoke I) over…
Etage
Etager deler anlægget op i højden: den synlige hovedetage, under den skyggebanegården, over den måske en sidebane.…
F
Flexskinne
Flexskinnen er en bøjelig skinne (som regel ca. 90 cm lang), som du frit kan forme og afkorte. Den fylder huller, hvor…
Frihøjde (gennemkørselshøjde)
Frihøjden (også kaldet gennemkørselshøjde) er den lodrette afstand mellem skinneoverkanten og det, der ligger ovenover…
Frispormærke
Frispormærket markerer, hvor langt et køretøj på det ene spor må holde ved et sporskifte eller en krydsning uden at…
Fritrumsprofil
Fritrumsprofilet er rummet omkring sporet, der skal holdes frit, så køretøjerne kan passere – til siden (tunnelvægge,…
G
H
H0
Skala H0 (af tysk »Halb-Null«, halv nul; 1:87, sporvidde 16,5 mm) er langt den mest udbredte skala til modeljernbaner –…
Helix
Helixen fører sporet i spiralform over flere vindinger op eller ned – den mest pladsbesparende måde at forbinde etager…
Hjertestykke
Hjertestykket er det sted i et sporskifte eller en krydsning, hvor to køreskinner krydser hinanden. I modelsporskifter…
Hundeben
Hundebenet er en oval, der er klemt sammen på midten: en kurve i hver ende og imellem dem to spor tæt ved siden af…
K
Kobling
Koblingen forbinder køretøjerne til et tog. I modellen findes mange systemer (bøjlekobling, klokobling, kortkobling med…
Kortkobling (kortkoblingskinematik)
En kortkobling holder nabovogne tæt sammen på lige spor, men lader automatisk afstanden vokse i kurven. Det er…
Krydsning (sporkrydsning)
I en krydsning krydser to spor hinanden, uden at et køretøj kan skifte fra det ene til det andet – der er ingen…
Køreledning
Køreledningen forsyner elektriske lokomotiver med strøm via køretråden. På modeljernbanen bliver den oftest kun…
Køreskinne (skinneprofil)
Køreskinnen er profilet af stål eller nysølv, som hjulene ruller på. Modelspor adskiller sig i profilhøjden (angivet…
L
M
Maskindepot
Maskindepotet er lokomotivernes faste hjemsted: Her bliver de efterset, forsynet med kul og vand, istandsat og hensat.…
Mindste radius
Den mindste radius er den snævreste kurve, et køretøj eller et anlæg kan klare. Producenterne opgiver for deres…
Modgående og medgående sporskifte
Om et sporskifte er modgående eller medgående, beskriver, fra hvilken retning et tog kører over det. Modgående (engelsk…
Modul / sektion
Modul- og sektionsbygning deler anlægget op i dele, der kan transporteres. Sektioner er individuelle dele af et fast…
Målestoksforhold (målestok)
Målestoksforholdet angiver formindskelsen fra forbillede til model. I H0 (1:87) svarer 1 cm på anlægget til 87 cm i…
N
O
Omløb
Omløb vil sige at flytte lokomotivet fra den ene ende af toget til den anden – for eksempel for at trække et ankommet…
Omløbsspor
Omløbssporet gør det muligt for lokomotivet at køre uden om sit eget tog og sætte sig i den anden ende – uundværligt på…
OO (britisk)
Skala OO (1:76) kører på det samme 16,5 mm-spor som H0, men køretøjerne er en smule større – den britiske standard, som…
Opstillingsspor
Opstillingssporet er kun tilsluttet med et sporskifte i én ende og ender ved en sporstopper. Her står lokomotiver,…
Oval
Sporovalen er den enkleste lukkede sporfigur: to halvcirkler forbundet med lige skinner. Næsten alle startsæt giver en…
Overgangskurve
En overgangskurve giver en blød overgang mellem lige spor og cirkelbue: Krumningen tager gradvist til i stedet for at…
Overleveringsspor (interchange)
Et overleveringsspor (eng. interchange) er stedet, hvor vogne udveksles mellem det anlæg, du har bygget, og…
P
R
Radius (nominel radius)
Radius for en buet skinne angives som nominel radius målt til sporets midte – sådan opgiver producenterne den. Små…
Rangering
Rangering er at flytte enkelte køretøjer og vogngrupper uden for togkørslen: sætte vogne af ved kunderne, danne tog,…
Remise (rundremise)
Remisen er lokomotivernes garage. I rundremisen ligger remisesporene i en cirkel omkring en drejeskive – det typiske…
Rullende materiel
Rullende materiel er samlebetegnelsen for alt, der kører på skinner: lokomotiver, motorvogne, person- og godsvogne. Når…
S
S-kurve
En S-kurve opstår, når to kurver med modsat krumning mødes direkte – toget bliver uden lige mellemstykke straks styret…
Segmentdrejeskive
Segmentdrejeskiven er drejeskivens lillesøster: Broen dækker kun et udsnit af en cirkel i stedet for hele cirklen. Den…
Skala (skalastørrelse)
Skalaen er den normerede størrelsesklasse for en modeljernbane – den fastlægger både målestoksforhold og sporvidde. De…
Skala 0 (spor 0)
Skala 0 (1:45, sporvidde 32 mm) var standardskalaen i bliklegetøjets tid; i dag er den en niche for store, meget…
Skala 1 (spor 1)
Skala 1 (1:32, sporvidde 45 mm) regnes for modeljernbanens kongeklasse: store, tunge og bekostelige modeller – nogle…
Skinnelaske
Skinnelasker er små lasker af metal eller plast, som forbinder køreskinnernes ender på to skinner mekanisk og…
Skinnesystem
Et skinnesystem er en producents indbyrdes afstemte sortiment af skinner med et fast geometrisk raster: Radier,…
Skydebro
Skydebroen flytter køretøjer sideværts mellem parallelle spor – i stedet for at dreje som drejeskiven kører broen på…
Skyggebanegård
Skyggebanegården er et skjult opstillingsanlæg – under anlægget, bag kulissen eller på en lavere etage. Her venter hele…
Smalspor (H0e, H0m)
Smalsporsbaner har hos forbilledet en mindre sporvidde end normalsporet (f.eks. 750 mm eller 1000 mm). I modellen…
Spor
Sporet er jernbanens kørevej: to køreskinner, som holdes i fast afstand (sporvidden) på sveller. Til modeljernbaner fås…
Sporafstand (parallelafstand)
Sporafstanden er afstanden mellem midterlinjerne i to parallelle spor. Hvert skinnesystem har en standardafstand (i H0…
Sporplan
Sporplanen er en tegning i målestok af et modeljernbaneanlæg set i fugleperspektiv: spor, sporskifter, anlægsplade og…
Sporskifte
Sporskiftet deler et spor i to retninger: Fra stamsporet går den afvigende gren fra, alt efter type til venstre eller…
Sporskiftedrev
Sporskiftedrevet stiller sporskiftet på afstand – elektromagnetisk, med motor eller med servo. Drev under pladen er…
Sporskifteområde
Sporskifteområdet er området med sporskifter ved indkørslen til en station, hvor strækningen spreder sig ud på…
Sporstopper
Sporstopperen er afslutningen for enden af et stikspor: Den forhindrer, at køretøjer ruller ud over sporenden. På…
Sportrekant
Sportrekanten forbinder tre strækninger med tre sporskifter til en trekant. Bivirkningen er, at køretøjer, der kører…
Sporvidde
Sporvidden er afstanden mellem inderkanterne af de to køreskinner. Hos forbilledet er normalsporet 1435 mm; i modellen…
Sporvifte
En sporvifte er en række sporskifter efter hinanden, som fordeler køretøjerne mellem parallelle spor – det typiske…
Sporvifte med opstillingsspor
En sporvifte med opstillingsspor er bundtet af parallelle spor, som opstår ud fra en sporvifte – sporene ligger side om…
Stigning
Stigningen angiver, hvor stejlt et spor stiger – som procent (højdeforskel pr. strækningslængde, f.eks. 3 % = 3 cm på…
Stikspor
Et stikspor ender blindt ved en sporstopper – det har kun én indkørsel. Stikspor er grundformen for opstillings-,…
Stykliste
Styklisten (eng. BOM, Bill of Materials) viser alle artikler i en sporplan med antal: hver skinne, hvert sporskifte,…
Svelle
Sveller er tværliggerne under køreskinnerne; de holder sporvidden og leder belastningen ned i underlaget. Modelspor…
T
Toglængde
Toglængden er en togstammes samlede længde (summen af LOP). Tommelfingerregel for et anlæg, der hænger sammen:…
Togstamme
En togstamme er den faste sammensætning af lokomotiv(er) og vogne. For planlægningen tæller især dens samlede længde:…
Topafrunding/bundafrunding
Topafrunding og bundafrunding betegner de to former for lodret overgang i længdeprofilet: topafrundingen ved overgangen…
Tracé
Tracéet er det underlag, som sporet lægges på – på åben strækning ofte en strimmel brædt eller krydsfiner på spanter.…
Transversal
Transversalen forbinder to parallelle spor via to modsat vendte sporskifter, så togene kan skifte spor. To…
Trevejssporskifte
Trevejssporskiftet forener to sporskifter i én skinne: Fra stamsporet grener det af både til venstre og til højre, og…
TT
Skala TT (1:120, sporvidde 12 mm, »Table Top«) ligger mellem H0 og N: mærkbart mere anlæg på samme areal end i H0, og…
Tunge (sporskiftetunge)
Tungerne er de to bevægelige, tilspidsede køreskinner i et sporskifte. Alt efter stilling ligger de an mod den ene…
Tunnel
Tunnelen fører strækningen skjult gennem »bjerget« – på modeljernbanen ofte mindre som landskabsgengivelse end som…
U
V
Skalaer, målestoksforhold og epoker
Epoke
Epokerne (I til VI) inddeler jernbanehistorien i tidsafsnit – fra jernbanernes første tid (epoke I) over…
G (havebane)
Skala G (målestoksforhold ca. 1:22,5 på 45 mm-spor) er havebanen: vejrbestandige store modeller til drift udendørs,…
H0
Skala H0 (af tysk »Halb-Null«, halv nul; 1:87, sporvidde 16,5 mm) er langt den mest udbredte skala til modeljernbaner –…
Målestoksforhold (målestok)
Målestoksforholdet angiver formindskelsen fra forbillede til model. I H0 (1:87) svarer 1 cm på anlægget til 87 cm i…
N
Skala N (1:160, sporvidde 9 mm) er den næstmest udbredte skala: omtrent halvt så stor som H0 – det samme anlæg fylder…
OO (britisk)
Skala OO (1:76) kører på det samme 16,5 mm-spor som H0, men køretøjerne er en smule større – den britiske standard, som…
Skala (skalastørrelse)
Skalaen er den normerede størrelsesklasse for en modeljernbane – den fastlægger både målestoksforhold og sporvidde. De…
Skala 0 (spor 0)
Skala 0 (1:45, sporvidde 32 mm) var standardskalaen i bliklegetøjets tid; i dag er den en niche for store, meget…
Skala 1 (spor 1)
Skala 1 (1:32, sporvidde 45 mm) regnes for modeljernbanens kongeklasse: store, tunge og bekostelige modeller – nogle…
Smalspor (H0e, H0m)
Smalsporsbaner har hos forbilledet en mindre sporvidde end normalsporet (f.eks. 750 mm eller 1000 mm). I modellen…
Sporvidde
Sporvidden er afstanden mellem inderkanterne af de to køreskinner. Hos forbilledet er normalsporet 1435 mm; i modellen…
TT
Skala TT (1:120, sporvidde 12 mm, »Table Top«) ligger mellem H0 og N: mærkbart mere anlæg på samme areal end i H0, og…
Z
Skala Z (1:220, sporvidde 6,5 mm) er den mindste udbredte skala, lanceret af Märklin i 1972 som »mini-club«. Et helt…
Spormateriel og sporgeometri
Afkoblingsskinne
En afkoblingsskinne skiller koblinger ad et bestemt sted – mekanisk via en rampe eller elektromagnetisk med et tryk på…
Afrunding
Afrundingen er den afrundede overgang mellem to sporafsnit med forskellig hældning – ved foden af en rampe…
Ballast (spor med ballast)
Ballasten er skærvelaget under sporet. Spor med ballast (f.eks. Märklin C-skinner, Roco geoLine, Kato Unitrack) har en…
Buet skinne (kurve)
Den buede skinne er en krum skinne med fast radius og buevinkel (f.eks. 30°). Skinnesystemer har flere trinvise radier…
Flexskinne
Flexskinnen er en bøjelig skinne (som regel ca. 90 cm lang), som du frit kan forme og afkorte. Den fylder huller, hvor…
Frihøjde (gennemkørselshøjde)
Frihøjden (også kaldet gennemkørselshøjde) er den lodrette afstand mellem skinneoverkanten og det, der ligger ovenover…
Fritrumsprofil
Fritrumsprofilet er rummet omkring sporet, der skal holdes frit, så køretøjerne kan passere – til siden (tunnelvægge,…
Køreskinne (skinneprofil)
Køreskinnen er profilet af stål eller nysølv, som hjulene ruller på. Modelspor adskiller sig i profilhøjden (angivet…
Lige skinne
Den lige skinne er grundelementet i ethvert skinnesystem og fås i flere normerede længder, som supplerer systemets…
Mindste radius
Den mindste radius er den snævreste kurve, et køretøj eller et anlæg kan klare. Producenterne opgiver for deres…
Overgangskurve
En overgangskurve giver en blød overgang mellem lige spor og cirkelbue: Krumningen tager gradvist til i stedet for at…
Radius (nominel radius)
Radius for en buet skinne angives som nominel radius målt til sporets midte – sådan opgiver producenterne den. Små…
S-kurve
En S-kurve opstår, når to kurver med modsat krumning mødes direkte – toget bliver uden lige mellemstykke straks styret…
Skinnelaske
Skinnelasker er små lasker af metal eller plast, som forbinder køreskinnernes ender på to skinner mekanisk og…
Skinnesystem
Et skinnesystem er en producents indbyrdes afstemte sortiment af skinner med et fast geometrisk raster: Radier,…
Spor
Sporet er jernbanens kørevej: to køreskinner, som holdes i fast afstand (sporvidden) på sveller. Til modeljernbaner fås…
Sporafstand (parallelafstand)
Sporafstanden er afstanden mellem midterlinjerne i to parallelle spor. Hvert skinnesystem har en standardafstand (i H0…
Sporstopper
Sporstopperen er afslutningen for enden af et stikspor: Den forhindrer, at køretøjer ruller ud over sporenden. På…
Stigning
Stigningen angiver, hvor stejlt et spor stiger – som procent (højdeforskel pr. strækningslængde, f.eks. 3 % = 3 cm på…
Svelle
Sveller er tværliggerne under køreskinnerne; de holder sporvidden og leder belastningen ned i underlaget. Modelspor…
Topafrunding/bundafrunding
Topafrunding og bundafrunding betegner de to former for lodret overgang i længdeprofilet: topafrundingen ved overgangen…
Sporskifter og krydsninger
Buet sporskifte (kurvesporskifte)
Det buede sporskifte ligger helt i kurven: Både stamspor og afvigende gren er krumme (inderkurve og yderkurve). Det gør…
Dobbelt krydssporskifte (englænder)
Det dobbelte krydssporskifte kombinerer en krydsning med fire tungepar: Køretøjer kan både krydse sporene og skifte…
Enkelt krydssporskifte (halv englænder)
Det enkelte krydssporskifte kombinerer krydsning og sporskifte: Ud over krydsningen er der netop én forbindelse mellem…
Hjertestykke
Hjertestykket er det sted i et sporskifte eller en krydsning, hvor to køreskinner krydser hinanden. I modelsporskifter…
Krydsning (sporkrydsning)
I en krydsning krydser to spor hinanden, uden at et køretøj kan skifte fra det ene til det andet – der er ingen…
Modgående og medgående sporskifte
Om et sporskifte er modgående eller medgående, beskriver, fra hvilken retning et tog kører over det. Modgående (engelsk…
Sporskifte
Sporskiftet deler et spor i to retninger: Fra stamsporet går den afvigende gren fra, alt efter type til venstre eller…
Sporskiftedrev
Sporskiftedrevet stiller sporskiftet på afstand – elektromagnetisk, med motor eller med servo. Drev under pladen er…
Sporvifte
En sporvifte er en række sporskifter efter hinanden, som fordeler køretøjerne mellem parallelle spor – det typiske…
Sporvifte med opstillingsspor
En sporvifte med opstillingsspor er bundtet af parallelle spor, som opstår ud fra en sporvifte – sporene ligger side om…
Transversal
Transversalen forbinder to parallelle spor via to modsat vendte sporskifter, så togene kan skifte spor. To…
Trevejssporskifte
Trevejssporskiftet forener to sporskifter i én skinne: Fra stamsporet grener det af både til venstre og til højre, og…
Tunge (sporskiftetunge)
Tungerne er de to bevægelige, tilspidsede køreskinner i et sporskifte. Alt efter stilling ligger de an mod den ene…
Y-sporskifte (symmetrisk sporskifte)
I et Y-sporskifte (symmetrisk sporskifte) grener begge spor symmetrisk af til venstre og højre – et »lige« stamspor…
Sporfigurer og anlægsformer
Drejeskive
Drejeskiven drejer lokomotiver på en bro og fordeler dem på spor, der ligger stjerneformet omkring den – klassisk foran…
Endestation
På en endestation ender alle spor blindt ved en sporstopper – togene kører forlæns ind og baglæns ud igen (eller efter…
Frispormærke
Frispormærket markerer, hvor langt et køretøj på det ene spor må holde ved et sporskifte eller en krydsning uden at…
Gennemkørselsstation
På en gennemkørselsstation fortsætter strækningen på begge sider – togene holder og kører videre i samme retning. Det…
Helix
Helixen fører sporet i spiralform over flere vindinger op eller ned – den mest pladsbesparende måde at forbinde etager…
Hundeben
Hundebenet er en oval, der er klemt sammen på midten: en kurve i hver ende og imellem dem to spor tæt ved siden af…
Industrispor
Industrisporet forbinder en »kunde« – fabrik, læsseplads, pakhus, havn – med strækningen eller stationen. Industrispor…
Maskindepot
Maskindepotet er lokomotivernes faste hjemsted: Her bliver de efterset, forsynet med kul og vand, istandsat og hensat.…
Nyttelængde
Nyttelængden er den del af et spor, som tog faktisk kan bruge – målt mellem sporskifternes frispormærker eller frem til…
Omløbsspor
Omløbssporet gør det muligt for lokomotivet at køre uden om sit eget tog og sætte sig i den anden ende – uundværligt på…
Opstillingsspor
Opstillingssporet er kun tilsluttet med et sporskifte i én ende og ender ved en sporstopper. Her står lokomotiver,…
Oval
Sporovalen er den enkleste lukkede sporfigur: to halvcirkler forbundet med lige skinner. Næsten alle startsæt giver en…
Overleveringsspor (interchange)
Et overleveringsspor (eng. interchange) er stedet, hvor vogne udveksles mellem det anlæg, du har bygget, og…
Parallelspor
Et parallelspor løber i fast sporafstand ved siden af et eksisterende spor – som andet strækningsspor, stationsspor…
Punkt-til-punkt-bane (point-to-point)
På en punkt-til-punkt-bane kører togene fra det ene endepunkt til det andet (f.eks. fra endestation til endestation) i…
Remise (rundremise)
Remisen er lokomotivernes garage. I rundremisen ligger remisesporene i en cirkel omkring en drejeskive – det typiske…
Segmentdrejeskive
Segmentdrejeskiven er drejeskivens lillesøster: Broen dækker kun et udsnit af en cirkel i stedet for hele cirklen. Den…
Skydebro
Skydebroen flytter køretøjer sideværts mellem parallelle spor – i stedet for at dreje som drejeskiven kører broen på…
Skyggebanegård
Skyggebanegården er et skjult opstillingsanlæg – under anlægget, bag kulissen eller på en lavere etage. Her venter hele…
Sporplan
Sporplanen er en tegning i målestok af et modeljernbaneanlæg set i fugleperspektiv: spor, sporskifter, anlægsplade og…
Sporskifteområde
Sporskifteområdet er området med sporskifter ved indkørslen til en station, hvor strækningen spreder sig ud på…
Sportrekant
Sportrekanten forbinder tre strækninger med tre sporskifter til en trekant. Bivirkningen er, at køretøjer, der kører…
Stikspor
Et stikspor ender blindt ved en sporstopper – det har kun én indkørsel. Stikspor er grundformen for opstillings-,…
Udtræksspor
Udtrækssporet er et stikspor i kanten af en station eller en gruppe opstillingsspor, som rangerlokomotivet »trækker«…
Vendesløjfe
Vendesløjfen fører et spor i en 180°-bue tilbage til sig selv – toget vender tilbage ad samme spor i modsat retning.…
Vigespor
Vigesporet ligger parallelt med det gennemgående hovedspor og er tilsluttet med sporskifter i begge ender. Et tog kan…
Zigzagspor (switchback)
Ved et industrispor i zigzag (eng. switchback) kan et læssespor kun nås med et retningsskift: Toget kører forbi…
Anlægsbyggeri
Anlægsform (rektangel, L, U)
Anlægsformen beskriver grundplanen: Den rektangulære plade er klassikeren, mens L- og U-former udnytter vægge og…
Anlægskant
Anlægskanten er anlægspladens yderkant – grænsen mellem model og gulv. Den har betydning for planlægningen, fordi et…
Anlægsplade
Anlægspladen er anlæggets grundflade, som spor og landskab bygges på. I Trackplanner fastlægger du dens form som…
Etage
Etager deler anlægget op i højden: den synlige hovedetage, under den skyggebanegården, over den måske en sidebane.…
Modul / sektion
Modul- og sektionsbygning deler anlægget op i dele, der kan transporteres. Sektioner er individuelle dele af et fast…
Tracé
Tracéet er det underlag, som sporet lægges på – på åben strækning ofte en strimmel brædt eller krydsfiner på spanter.…
Tunnel
Tunnelen fører strækningen skjult gennem »bjerget« – på modeljernbanen ofte mindre som landskabsgengivelse end som…
Underbygning
Underbygningen bærer anlægget: rammer, ben, spanter, tracéer. En stabil og vridningsstiv underbygning forhindrer, at…
Køretøjer og drift
2-skinne / 3-skinne (midterleder)
I 2-skinnesystemet (jævnstrøm, f.eks. Piko, Roco, Fleischmann) løber strømmen gennem de to køreskinner – afhængigt af…
Analog og digital drift
I analog drift styrer sporspændingen alle lokomotiver i en strømkreds på én gang; flere tog kræver adskilte afsnit. I…
Kobling
Koblingen forbinder køretøjerne til et tog. I modellen findes mange systemer (bøjlekobling, klokobling, kortkobling med…
Kortkobling (kortkoblingskinematik)
En kortkobling holder nabovogne tæt sammen på lige spor, men lader automatisk afstanden vokse i kurven. Det er…
Køreledning
Køreledningen forsyner elektriske lokomotiver med strøm via køretråden. På modeljernbanen bliver den oftest kun…
Længde over puffer (LOP)
LOP er et køretøjs samlede længde fra pufferkant til pufferkant – standardangivelsen i producenternes kataloger. Summen…
Omløb
Omløb vil sige at flytte lokomotivet fra den ene ende af toget til den anden – for eksempel for at trække et ankommet…
Rangering
Rangering er at flytte enkelte køretøjer og vogngrupper uden for togkørslen: sætte vogne af ved kunderne, danne tog,…
Rullende materiel
Rullende materiel er samlebetegnelsen for alt, der kører på skinner: lokomotiver, motorvogne, person- og godsvogne. Når…
Stykliste
Styklisten (eng. BOM, Bill of Materials) viser alle artikler i en sporplan med antal: hver skinne, hvert sporskifte,…
Toglængde
Toglængden er en togstammes samlede længde (summen af LOP). Tommelfingerregel for et anlæg, der hænger sammen:…
Togstamme
En togstamme er den faste sammensætning af lokomotiv(er) og vogne. For planlægningen tæller især dens samlede længde:…