Hvilket skinnesystem passer til dit modeltog?

1. Hvorfor dette spørgsmål er det næstvigtigste

Du har besluttet, hvor meget plads du har, og ud fra det din skala – H0, TT, N eller Z. Det næste spørgsmål følger med det samme: Hvilke skinner skal jeg købe?

Det føles mindre end valget af skala, men det er det ikke. Det fastlægger:

• hvilke radier du overhovedet kan køre med – og dermed, hvilke lokomotiver der kan køre på dit anlæg,
• hvilke stationer du kan bygge – slanke sporskifter og dobbelte krydssporskifter findes ikke i alle systemer,
• hvor meget arbejde sporlægningen kræver – med eller uden ballastering,
• og hvad det hele koster dig – ikke kun ved det første køb, men ved hvert eneste sporskifte, du nogensinde bygger ind.

Et senere skifte betyder: sælge skinnerne (med tab) og købe nye. Der findes ingen blid overgang. Derfor betaler en times eftertanke sig mere her end noget andet sted.

2. Beslutningskæden

Fire spørgsmål i denne rækkefølge. Hvert af dem indsnævrer udvalget.

1. 2-skinne eller 3-skinne? (kun relevant i H0) → §3
2. Med eller uden ballast? → §4
3. Hvilket system helt konkret? → §5
4. Hvilken profilhøjde? (Code 100 / 83 / 75) → §6

Vender man rækkefølgen om og begynder med »hvilket mærke er det bedste?«, havner man i forummernes endeløse debatter. Bagfra findes der intet svar – forfra er der som regel kun to eller tre systemer tilbage.

3. 2-skinne eller 3-skinne?

Hvad drejer det sig om? Hos næsten alle producenter kommer strømmen gennem de to køreskinner (2-skinne, jævnstrøm). Märklin bruger i H0 en tredje leder midt i sporet – tidligere som midterskinne, i dag som en række små kontaktpunkter (punktkontakter, på tysk »Pukos«).

Hvorfor er det vigtigt? Det er den eneste beslutning i denne kæde, der ikke kun vedrører sporet, men også køretøjerne. Et 3-skinnelokomotiv kører ikke på 2-skinnespor og omvendt. Med sporet vælger du her et helt økosystem.

Hvad koster det dig? Træffer du det forkerte valg, er det den dyreste fejl i hele hobbyen: Det er ikke kun skinnerne, der står på spil, men hele samlingen af lokomotiver og vogne.

Hvordan beslutter du dig?

• 3-skinne (Märklin), hvis du har arvet eller købt brugte Märklin-køretøjer, hvis det er vigtigt for dig at have vendesløjfer uden besvær med ledningsføringen, eller hvis du alligevel er i Märklin-verdenen.
• 2-skinne, hvis du frit vil kunne købe hos alle producenter, hvis det er vigtigt for dig, at sporet ser ud uden punktkontakter, eller hvis du planlægger uden for H0 – i N, TT og Z opstår spørgsmålet stort set ikke.

I vores biblioteker: 69 systemer er 2-skinne, 8 er 3-skinne. I H0 er 3-skinnesystemerne alle Märklin/Trix Express; dertil kommer Lionel FasTrack, Atlas O 21st Century og MTH RealTrax i skala 0.

4. Med eller uden ballast?

Hvad drejer det sig om? Spor med ballast har banelegemet med fra starten som en plastdel – du sætter det sammen, og det ser færdigt ud. Spor uden ballast er kun køreskinner og sveller; underlaget (kork) og ballasten lægger du selv.

Hvorfor er det vigtigt? Det afgør, hvordan dit anlægsbyggeri forløber – og hvordan det ser ud.

Hvad koster det dig? Her står to poster over for hinanden:

• Spor med ballast har den højere stykpris.
• Spor uden ballast kræver korkunderlag og ballast som en post for sig – plus arbejdstiden.

I vores biblioteker er 65 af 84 systemer uden ballast, 19 med. Vælger du et system uden ballast, bør du regne ballasten med fra begyndelsen og ikke først opdage den, når sporet ligger.

Hvordan beslutter du dig?

• Med ballast, hvis du bygger op på gulvtæppet eller bordet og tager det ned igen, hvis anlægget skal kunne ændres, hvis børn leger med, eller hvis du hellere vil hurtigt i gang med at køre end bygge længe. Spor med ballast tåler bedre at blive trådt på og er mere driftssikkert.
• Uden ballast, hvis anlægget bygges fast, og resultatet skal se så ægte ud som muligt.

En detalje, man ofte opdager for sent: Flexskinne – meterstykket, du frit kan bøje – findes næsten aldrig til systemer med ballast. Vil du have en svungen linjeføring, er du bedre hjulpet uden ballast. I vores data har adskillige systemer med ballast (Kato Unitrack, Piko A med ballast, Bachmann E-Z Track, Roco geoLine) ingen flexskinne; Rocoline med ballast er en af undtagelserne.

5. Hvilket system helt konkret?

Hvad drejer det sig om? Nu er der som regel kun få systemer tilbage. De adskiller sig på fire punkter, som man bør undersøge i denne rækkefølge.

5.1 Er den mindste radius stor nok til dine lokomotiver?

Den mindste serieradius er den faste grænse for dit anlæg. Den varierer tydeligt mellem systemerne – i H0 mellem 295 mm og 457 mm, i N mellem 103 mm og 286 mm. De 103 mm er TOMIX’ buede miniskinner, som ifølge producenten kun godkendte køretøjer kan køre på.

Det er ingen bagatel: Kato Unitrack HO begynder ved 430 mm, Roco Line og Rocoline ved 358 mm. Har du lidt plads, har du ganske enkelt færre muligheder med Kato. Omvendt går Rocoline helt op til 1962 mm – en radius, hvor også lange eksprestogsvogne ser godt ud.

Kurveradierne i dit system bestemmer, hvilke køretøjer du kan køre med. Se også: mindste radius (plantjek), radius (ordliste).

5.2 Findes de sporskifter, din station har brug for?

Til en simpel cirkel slår ethvert system til. Så snart du planlægger en rigtig station, har du brug for mere: slanke sporskifter (buede sporskifter til snævre sporafstande), trevejssporskifter og dobbelt krydssporskifte (englænder). Mangler de, er det i forummerne det hyppigste argument mod et ellers godt system.

Ud fra dataene (H0, aktuelle systemer): En englænder findes hos Märklin C, Märklin K, Piko A, Piko A med ballast, Roco geoLine, Roco Line, Rocoline med ballast, Tillig Elite og Peco Streamline (Code 100, Code 75 og Code 83) – altså de kontinentaleuropæiske systemer og Pecos Streamline-program –, og desuden i smalspor Bemo H0m. Ingen englænder findes hos Kato Unitrack HO, Bachmann E-Z Track, Hornby, Peco Setrack, Peco H0m og samtlige Atlas-systemer.

5.3 Hvor stort er sortimentet?

Flere skinnetyper betyder mere frihed i planlægningen. Spændet er betydeligt: fra 5 dele (Micro Engineering H0) til 68 dele (Minitrix).

Pas på med tolkningen: Et lille sortiment er ikke et udelukkelseskriterium, hvis systemet har flexskinne – Peco Streamline fører slet ingen faste buede skinner, fordi alt dér bøjes af flexskinne. Det er en anden planlægningsstil, ikke en mangel.

5.4 Hvad koster et sporskifte i virkeligheden?

Det er den post, der sprænger de fleste budgetter. Ved de fleste systemer er sporskiftedrevet ikke med: Sporskiftet ligger i æsken som håndbetjent sporskifte, og det elektriske drev er en vare for sig, som du køber ekstra til hvert sporskifte.

Ud fra vores data om alle 84 systemer:

• 56 systemer sælger drevet separat – en ekstra vare pr. elektrisk sporskifte.
• 4 systemer fører desuden en særlig indbygningsdekoder til digital drift (Märklin C og Trix C med drev 74491 + dekoder 74462, Roco geoLine med 61195 + 61196, LGB med 12010 + 55524).
• 5 systemer har drevet indbygget (Kato Unitrack N, Bachmann E-Z Track N, Rokuhan Z, Atlas O 21st Century, MTH RealTrax).

Regn det igennem på din egen plan, før du lægger dig fast: En mellemstor station har hurtigt tolv sporskifter – og dermed tolv drev, ved Märklin C omkring 240 € alene til dem. Ved nogle systemer er denne post større end alle skinnerne tilsammen.

Pas på med antallet af drev: »Ét sporskifte = ét drev« passer ikke altid. Et trevejssporskifte kræver to drev (Märklin C 24630, Piko A 55225 – begge producenter siger det udtrykkeligt), en dobbelt transversal op til fire. Regner du ud fra antallet af sporskifter, regner du netop de dyreste dele for lavt.

5.4a Digital er billigere, end de fleste regner med

Her ligger den tankefejl, der får digital drift til at se unødigt afskrækkende ud. Man læser tit »én dekoder pr. sporskifte« og ganger. Det er den dyreste af to gyldige veje:

Et firedobbelt modul styrer fire drev. Behovet er altså en division med oprunding, ikke en multiplikation: rundet op(drev ÷ kanaler). Ved tolv drev ligger der en faktor 4,3 mellem den billigste og den dyreste vej.

Prisen for det: Modulet sidder centralt under anlægget, og fra hvert drev løber et ledningspar derhen. Indbygningsdekoderen sparer netop denne ledningsføring – for et lille anlæg et reelt argument, for en station sjældent.

Dekoderen skal passe til digitalformatet, ikke til skinneproducenten: 3-skinneanlæg (Märklin) kører Motorola/mfx, 2-skinneanlæg DCC. En Viessmann k83 er et Motorola-modul – rigtigt til Märklin, forkert til et DCC-anlæg.

Og analog er ikke gratis. Stiller du sporskifterne elektrisk, men uden digitalcentral, skal du bruge en kontrolpult. Også her gælder divisionen: Alle fire gængse pulte styrer fire drev, så behovet er rundet op(drev ÷ 4).

Den sidste kolonne er vigtigere end prisforskellen: En pult, der forventer endeafbryder, styrer ikke et drev uden endeafbryder pålideligt. Tre af de fire producenter siger det udtrykkeligt i deres produktbeskrivelse; Märklin siger intet om det, og deraf følger netop ikke, at pulten klarer sig uden endeafbryder. Hvilken type dit drev er, står i databladet for drevet, ikke i pultens.

Trackplanner kender drevmodellen og drevets varenummer for hvert system. I styklisten optræder drevene derfor som en post for sig – du ser posten, før du bestiller, ikke bagefter. I byggeplanen står elektrikken som udbygningstrin (manuel → elektrisk → digital), hvert med sin merpris; dekoderbehovet regnes ud fra antallet af kanaler, ikke ud fra antallet af sporskifter.

5.5 Produceres systemet overhovedet stadig?

Det punkt, som en prissammenligning nemmest fortier. Et skinnesystem er ikke en engangsanskaffelse: Du køber mere til. Om to år mangler du tre buede skinner, et sporskifte går i stykker, stationen vokser. Et system, der er gået ud af produktion, kan du så kun supplere brugt eller fra restlagre – til priser, som ingen kan forudsige.

Derfor står der i vores tabeller ved siden af hver pris en status:

Af de 84 registrerede systemer er 66 aktuelle og 18 historiske (bl.a. Märklin M, Fleischmann Profi, Trix Express, Piko Hobby, Shinohara); intet er udgående i øjeblikket.

Er udgående systemer så tabu? Nej. Kan du lige nu få et system, der er gået ud af produktion, billigt, kan det være et godt valg – til et anlæg med en fast sluttilstand, til en udstillingsplade, til en start med et lille budget. To ting skal du dog vide:

1. Den lave pris er til dels en udsalgspris, ikke en varig egenskab ved systemet. Den siger intet om, hvad den næste del koster dig.
2. Køb det, sluttilstanden kræver, med det samme. Ved et system i produktion kan du købe til stykke for stykke; ved et udgående er dagens lager dit lager.

Hvor vi i denne vidensbase nævner et system, der ikke længere føres, som det billigste, står forbeholdet lige ved siden af – sammen med prisen på det billigste system, der stadig føres, så du kan se, hvad fremtidssikkerheden koster dig.

6. Profilhøjde: Code 100, 83 eller 75?

Hvad drejer det sig om? »Code« er skinnehøjden i tusindedele tomme. Code 100 = 2,5 mm, Code 83 ≈ 2,1 mm, Code 75 ≈ 1,9 mm.

Hvorfor er det vigtigt? Lavere profiler ser tydeligt mere ægte ud. Højere profiler er mere robuste og mere tilgivende – både ved sporlægningen og ved gamle køretøjer med høje hjulflanger, der kan støde mod svellerne på Code 75.

Hvordan beslutter du dig?

• Code 100, hvis du kører med ældre eller brugte køretøjer, hvis driftssikkerhed går forud for udseendet, eller hvis sporet tit bliver rørt ved.
• Code 83, i dag standarden for nybyggede anlæg – et godt kompromis.
• Code 75 og finere, hvis du fotograferer og udelukkende kører med moderne køretøjer.

Inden for ét mærke kan profilerne forbindes med overgangsskinner – du behøver altså ikke at lægge dig fast for hele anlægget, men det skal du for de synlige områder.

7. Kan du blande systemer?

Svaret er ja, med begrænsninger. Ved 2-skinne-jævnstrøm følger producenterne samme norm; elektrisk passer det sammen. Mekanisk skal du bruge overgangsskinnelasker, og ved forskellige profilhøjder eller ved overgangen mellem spor med ballast ↔ uden ballast skal du udligne højdeforskellen.

Hvad ikke går: 2-skinne med 3-skinne.

Det almindelige og fornuftige tilfælde er ikke »bland det hele«, men: ét hovedsystem, suppleret med enkelte dele fra et andet – for eksempel en sporskifteform, som dit system ikke fører.

I Trackplanner kan du indlæse flere biblioteker i den samme plan og afprøve kombinationen, før du køber noget.

8. Sammenligningstabellerne

De komplette, genererede tabeller for hver skala står i vores genererede sammenligningsdatasæt (dannet ud fra skinnebibliotekerne).

Uddrag H0, aktuelle systemer, efter sortimentets bredde:

Uddrag N, aktuelle systemer:

9. Det samme anlæg i hvert system

At sammenligne systemer ud fra enkelte stykpriser er vildledende. Derfor bygger generatoren det samme lille, men komplette anlæg i hvert system – og tæller, hvad der skal til:

Oval (to halvcirkler + to lige sider)
+ vigespor       (2 sporskifter)
+ opstillingsspor (1 sporskifte)
= 3 sporskifter, altså 3 drev

Alle tre er almindelige venstre-/højresporskifter, så her gælder faktisk »ét sporskifte = ét drev« (ved et trevejssporskifte ville det være to, §5.4). Ved digital drift kommer der et enkelt firedobbelt modul til – ikke tre dekodere: rundet op(3 ÷ 4) = 1. Ved Märklin C er det omkring 35 € i stedet for omkring 115 €.

Anlægget er en rigtig plan, ikke et regnestykke

Det er her, denne sammenligning adskiller sig fra de fleste. At regne en stykliste sammen ud fra ønskede mål er nemt – og den kan indeholde dele, der aldrig passer sammen til et lukket anlæg. En oval går kun op, hvis kurvevinklerne giver 360° tilsammen; et vigespor kun, hvis der findes en buet skinne, der lægger sporskiftets afgrening præcis parallelt igen, og hvis de lige skinner nøjagtigt fylder det hul, der opstår.

Derfor bliver anlægget faktisk bygget og kontrolleret i hvert system: Hver forbindelse skal flugte (mellemrum 0), ringen skal lukke, vigesporet skal nå frem til begge sporskifter. Det, der ikke lukker, optræder ikke her som et tal. Disse seks systemer kan bære anlægget – hver af dem kan du se som en offentlig plan:

Pris = skinner, de tre sporskiftedrev, der købes separat, og den kontrolpult, der styrer dem (en pult til fire drev rækker til tre drev). Beregningen gælder altså anlægget uden digital styring. Strømforsyningen er ikke medregnet – til analog drift transformeren, til digital drift digitalcentralen; begge afhænger af anlæggets størrelse, ikke af skinnesystemet. Digitaldekodere er heller ikke med (§5.4a). For hver vare vælger vi det billigste tilbud fra vores tilknyttede forhandlere (varer på lager før billigere varer, der ikke kan fås lige nu), beregnet med de pakningsstørrelser, handlen sælger, og afrundet til hele euro, pr. 20. oktober 2026; priserne henter vi dagligt. For pulten gælder det først og fremmest, at den passer til drevtypen: Hvor producenten ikke oplyser drevets type, er kombinationen plausibel, men ikke dokumenteret. Et klik på beløbet åbner planen med den fulde stykliste. Mangler en pris, står der en tankestreg i stedet for summen – en delsum ville være misvisende i en sammenligning. Står der fra foran beløbet, mangler der en oplysning, så kun en nedre grænse er tilbage – for en vare pakningsstørrelsen eller en kontrolpult, som ingen af vores forhandlere fører i denne indkøbsregion.

Hver række er en rigtig plan, som alle kan åbne – se den, drej den, byg den efter:

Tillig H0 Elite går ikke op. Med Elite-sporskifterne (afgrening 15°, 12°, 9,4° eller 6,34°) og udelukkende 30°-kurver er det ikke givet, at vige- og opstillingssporet kan lukkes uden flexskinne – og i kataloget findes der til Elite-sporskiftets afgrening ingen modkurve, der lægger vigesporet parallelt igen. Planen strander altså ikke på et hul i vores data, men på systemets geometri: Elite er et finescale-system for selvbyggere, hvor flexskinne er det normale. Vil du udelukkende planlægge med katalogdele, har du det lettere med de geometriske systemer.

Derfor findes der ingen offentlig plan for Tillig og ingen række med pris – heller ikke i §8. En beregnet stykliste, som ingen har kontrolleret geometrisk, ville ikke være et tal at stole på.

Hvorfor antallet af dele varierer så meget

Den følgende oversigt stammer stadig fra den ældre, beregnede metode og omfatter derfor flere systemer. Prisudsagnene bygger på de kontrollerede planer ovenfor; denne tabel viser den effekt, det drejer sig om:

Til nøjagtigt det samme anlæg skal du med Atlas Code 100 bruge mere end dobbelt så mange dele som med Hornby. Det skyldes rasteret: 15°-kurver i stedet for 30°, kortere lige skinner. Sammenligner du kun stykprisen på en buet skinne, sammenligner du det forkerte tal – det afgørende er, hvor mange stykker anlægget kræver.

Dertil kommer ved næsten alle systemer tre sporskiftedrev. Ved digital drift er ét firedobbelt dekodermodul nok til dette anlæg (§5.4a) – tre indbygningsdekodere ville ved Märklin C koste mere end tre gange så meget (omkring 115 € mod omkring 35 €). Ved Kato Unitrack falder drevposten helt bort, fordi drevet er med i sporskiftets pris.

Fem H0-systemer optræder ikke i tabellen: Peco Streamline, Peco Code 75, Peco Code 83, Shinohara og Micro Engineering fører ingen faste buede skinner – dér dannes ovalen af flexskinne, og antallet af dele afhænger af den radius, du selv vælger. Atlas Code 83 mangler, fordi vores bibliotek ikke har et simpelt venstre-/højresporskifte til det (se datahullet i §10).

De komplette styklister med varenumre står i vores genererede sammenligningsdatasæt.

Hvad anlægget koster i DACH-landene (Tyskland, Østrig og Schweiz)

Priser pr. 20. oktober 2026 · Kilde: Modellbahn Union · Valuta: euro Én post er ældre: Prisen på den lige skinne Piko 55201 (omkring 2 €, i Piko A) hentede vi sidst den 8. august 2026. Priserne ændrer sig. Datoen følger med ved hver hentning i det genererede datasæt – angivelsen her er et uddrag derfra, ikke et årstal, nogen vedligeholder i hånden.

Der regnes med det faktiske indkøb: For hver post vælges det passende tilbud, og der rundes op til hele pakninger. Dækker én pakning flere poster, bliver den købt én gang og regnet med til dem alle. Hos MU er skinner næsten altid enkeltvarer, så der opstår sjældent overskud – den ene undtagelse følger lige nedenfor.

Én post i Märklin C er en pakning, ikke en enkeltvare. Planen kræver tre modkurver 24224. Modellbahn Union fører ikke modkurven enkeltvis, men i sættet Märklin 20299 (4 × 24224 + 2 × 24206, omkring 27 €). Der er derfor regnet med ét sæt; summen indeholder dermed en fjerde modkurve og to 24206, som planen ikke har brug for. Sådan falder indkøbet faktisk ud, og det er derfor, denne tabel runder op til hele pakninger. Da prisen blev hentet, meldte MU sættet som »p.t. ikke leverbart«; prisen står fast, tilgængeligheden er et øjebliksbillede.

Begge tabeller sætter pris på det samme omfang: anlægget uden digital styring. Den samme beregning, som appens byggeplan bruger, gælder for begge tabeller: skinner, drev og den kontrolpult, man skifter med i analog drift. En dekoder kommer først med, når vi har et modul med pris til hvert digitalformat – og så som ét modul pr. fire drev, ikke som en indbygningsdekoder pr. sporskifte (§5.4a).

Det, der adskiller dem, er regnemåden. §9 tager for hver vare det billigste tilbud på tværs af alle tilknyttede forhandlere (her går tilbud på lager forud for billigere, som ikke kan fås lige nu), mens denne tabel holder sig til én enkelt forhandler. Begge runder op til hele pakninger, så vidt pakningsstørrelsen er registreret; hvor den ikke er, regner §9 stykvis og angiver dermed en nedre grænse, mens denne tabel hellere lader summen stå helt åben. Og en pakning, der dækker flere poster, kan her købes én gang og regnes med til dem alle – i indkøbene i dette datasæt forekommer det dog ikke i øjeblikket.

Hvilket af de to tal der til sidst er mindst, ligger derfor ikke fast. Altså et markedstal, ikke en indkøbsseddel.

Beløbene på denne side er afrundet til hele euro: Forhandlernes priser svinger dagligt. Styklisten i editoren viser den aktuelle sum for din plan.

Disse tal har samme skala, samme anlæg, samme region, samme valuta, samme dag (bortset fra den ene post ovenfor), samme forhandler og samme omfang: skinner, tre drev, én kontrolpult. Dermed kan de uden forbehold læses op mod hinanden.

Det, der ikke er med i summerne, mangler symmetrisk. Strømforsyningen er ikke med – i analog drift transformeren, i digital drift digitalcentralen. Begge afhænger af anlæggets størrelse, ikke af skinnesystemet, og kører du digitalt, har du alligevel digitalcentralen. Tre ting bliver her let forvekslet: Kontrolpulten skifter (den måles i antal kanaler), transformeren forsyner (den måles i effekt, VA), og hvor mange tilslutningsskinner et anlæg kræver, afhænger af spændingsfaldet over sporets længde. Kun det første hører hjemme i denne tabel.

To systemer mangler, begge af samme grund. Tillig H0 Elite (Code 83) og Märklin K kunne prissættes hos samme forhandler, til henholdsvis omkring 279 € og omkring 281 €. For ingen af dem findes der dog en plan, der er kontrolleret som lukket, kun en beregnet stykliste. Ved Elite findes der i kataloget ingen modkurve til Elite-sporskiftets afgrening, som lægger vigesporet parallelt igen (Elite er et flexskinnesystem, §9). Et tal ved siden af et anlæg, der ikke går op på den måde, ville være præcis den slags angivelse, denne side vil undgå. Beregningen for Märklin K bruger de elektriske sporskifter 2262 og 2263, hvor drevet allerede er indbygget. Køber du i stedet håndbetjente sporskifter, skal du bruge drevet 75491 til hvert sporskifte.

Andre sporvidder står heller ikke i denne tabel. Roco TT koster for sin udgave af anlægget omkring 194 €, men et TT-anlæg er mindre (1713 × 774 mm i stedet for godt 2,2 × 0,9 m). Stillede man tallet op mod H0-værdierne, ville en sporviddeeffekt kunne læses som en prisfordel ved systemet. Vælger du mellem skalaer, er det pladsen, du tager stilling til, ikke prisen på skinnerne. I tabellen i §9 står der derfor »anden sporvidde« i dens priscelle i stedet for et beløb.

Alle fem er aktuelle systemer – her er det billigste altså ikke det, der er ved at udgå. Var det det, ville forbeholdet fra §5.5 stå på dette sted.

Tre ting, man kan aflæse heraf, og som oftest forsvinder i forummerne:

Antal dele og pris følger ikke hinanden – de trækker endda i hver sin retning. Peco Setrack kræver med 31 dele de færreste og er alligevel dyrere end Piko A med 35. Sammenligner du systemer ud fra »hvor mange dele skal jeg bruge«, rammer du ved siden af; sammenligner du dem ud fra prisen på en enkelt buet skinne, gør du det samme. Kun det færdige anlæg besvarer spørgsmålet.

Ballast koster ekstra – og vi kan nu sætte tal på det, men kun halvt. Piko A og Piko A med ballast er det samme anlæg i samme størrelse; varianten med ballast koster omkring 50 € mere (+20 %). Det er merprisen i forhold til spor uden ballast – ved Piko A uden ballast kommer korkunderlag, løs ballast og lim oveni. Korkunderlaget kan regnes ud (Noch-kork, 3 m pr. pakning, omkring 17–21 €); for løs ballast (omkring 12 € / 500 g) og lim (omkring 7–17 €) oplyser ingen producent, hvor mange meter spor det rækker til. Disse to poster angiver vi derfor som »pris kendt, mængde ukendt« i stedet for at finde på et tal. Den reelle forskel mellem de to varianter er altså mindre end omkring 50 €, men hvor meget præcis, siger kilderne ikke.

Sporskifteposten er stor – men det er skinnerne, der gør forskellen. Det ses bedst ved Märklin C og Roco geoLine. Ved Märklin C koster de tre sporskifter omkring 60 € og deres drev omkring 60 €, med kontrolpulten altså omkring 141 € til elektrik og sporskifter: 47 % af summen på omkring 299 €, og ikke en centimeter spor er med. Ved Roco geoLine, det næstbilligste af de fem, er det omkring 69 € til sporskifterne og omkring 71 € til drevene – med pult omkring 160 €, omkring 20 € mere. De omkring 43 €, der skiller de to systemer, ligger dermed helt i skinnerne, ikke i sporskifterne. Omvendt gælder for dig som læser: Planlægger du mere end tre sporskifter, ændrer du rækkefølgen i denne tabel – og det sker via drevene, hvis stykpris går fra omkring 15 € (Peco) til omkring 28 € (Piko).

Kører du digitalt, regnes der igen anderledes, og forskellen er stor: Märklin tilbyder til C-skinnerne en indbygningsdekoder pr. sporskifte (74462, omkring 38 € – tilsammen omkring 115 €), mens et firedobbelt modul til alle tre sporskifter koster omkring 35 € (Viessmann k83, §5.4a). Begge veje er gyldige, den anden er den almindelige og billigere – faktor 3,3. Modulet skal passe til digitalformatet, ikke til skinneproducenten: Til Märklin C vælger byggeplanen derfor Viessmann k83 og ikke Märklins egen m83 (60832, omkring 63 €), der koster næsten det dobbelte og ikke kunne leveres, da prisen blev hentet. I summerne ovenfor står ingen af dem: Tabellen sammenligner anlægget uden digital styring, fordi vi ellers ville regne en dekoder med for en del af systemerne og ikke for de andre.

Bemærkning om indkøbet: Siden den 25. september 2026 bruger planen de normale sporskifter 24611/24612 (24,3°) i stedet for de slanke 24711/24712 (12,1°). Grunden er sporafstanden: Det slanke sporskifte lægger vigesporet på 50 mm, og det er meget snævert til H0 – C-skinnernes parallelafstand er 77,5 mm. Begge kan skaffes; modkurven 24224 fås dog hos Modellbahn Union kun i sættet 20299 (fire stk.), og enkelte poster af C-skinnerne står dér med »leveringstid efter forespørgsel« i stedet for at kunne leveres fra lager.

Hvad anlægget koster i Storbritannien

For Storbritannien viser vi for tiden ingen sum. Intet system er fuldt prissat dér, og en sum kommer først, når hver post i anlægget har en pris.

10. Hvad der stadig mangler

For DACH står der priser (§9): Summerne i DACH-afsnittet kommer fra Modellbahn Union. Alle seks tilknyttede forhandlere i DACH leverer tilsammen priser på 837 varer. For Storbritannien og USA er der ingen sum. Stadig åbent:

1. Huller i vores egne biblioteksdata. Under prissætningen viste det sig, at flere poster slet ikke har rigtige varenumre fra producenten:

• Rocoline med ballast og Roco Line: dele med de interne betegnelser D4, D8, D12 i stedet for et varenummer fra Roco – på den måde kan de hverken bestilles eller prissættes.
• Roco Line: kombinerede numre som 40295/40296 (drev venstre/højre) og 42616/617. Delvist løst (2026-08-10): Den slags numre bliver nu delt op i deres dele under prissætningen, så varen bliver fundet under det enkelte nummer (42616/617 → 42616, fundet). Det erstatter ikke ordentlig datavedligeholdelse, men gør delene til at finde med det samme. Opdelingen er bevidst forsigtig: 3900 D1/1 (Märklin) bliver ikke rørt, fordi skråstregen her hører til navnet. Løst (2026-10-05): Drevene er nu registreret hver for sig – 40295 til venstre og 40296 til højre sporskifter.
• Atlas H0 Code 83: intet simpelt venstre/højre sporskifte i biblioteket (10 dele i alt). Løst (2026-10-08): 26 sporskifter og krydsninger tilføjet, heriblandt Snap-Switches som fjernstyret og håndbetjent sporskifte.
• Piko N: pladsholder i stedet for varenummer.

Det siger ikke noget om producenterne, men om vores data – og det er arbejde på vores side. Så længe det står åbent, mangler netop de to Roco-systemer i prissammenligningen.

2. Märklin C – klaret. Den manglende dekoder var det gamle nummer 74461; efterfølgeren 74462 er hentet (omkring 38 €). Siden den 25. september 2026 bruger anlægget de normale sporskifter 24611/24612; deres modkurve 24224 fører forhandleren i sættet 20299 (bemærkning i §9). Dermed står Märklin C komplet i §9.

2a. USA uden sum. I USA henter vi i øjeblikket ingen forhandlerpriser. Derfor er der ingen sum for noget anlæg dér.

2b. Storbritannien uden sum. I Storbritannien henter vi i øjeblikket kun få skinnepriser, og anlægget er ikke fuldt prissat i noget system. Den tilknyttede kilde Scograil fører mest kontinentaleuropæiske skinner (Roco, Fleischmann, Kato); til anlæggene med Peco- og Hornby-skinner har den ingen pris på nogen af posterne.

2c. Märklinshop: priser ja, sum endnu ikke. Siden slutningen af august er Märklinshop tilknyttet som anden kilde for DACH. Her er Minitrix N Code 60 Beton fuldt prissat, og Minitrix samt Märklin K er prissat bortset fra to poster hver. En sum viser vi alligevel ikke: Mere end halvdelen af skinnerne sælger butikken kun i minimumsantal (som regel ti stk.), og hvor mange stykker et tilbud omfatter, er endnu ikke registreret for den (content_kind = unknown). Den sum, der står i DACH-afsnittet, indeholder derfor stadig ikke Märklinshop – den bliver hos Modellbahn Union. Priskolonnen i §9 vælger derimod for hver vare på tværs af alle tilknyttede forhandlere og kan dermed ende med at vælge den; hvor dens pakningsstørrelse mangler, regner den stykvis og er så en nedre grænse.

3. Ballast og underlag som omkostningspost. For systemer uden ballast mangler sammenligningen stadig korkunderlag, ballast og lim – omkring 7 meter spor på eksempelanlægget. Tabellen roadbed_products og mængdeberegningen er på plads, og ni varer er nu registreret og prissat. For korkunderlaget er rækkevidden dokumenteret (Noch-kork, 3 m pr. pakning); for ballast og lim oplyser ingen producent en rækkevidde i meter spor, så de forbliver uden mængde. Først derefter kan tabellen i §9 skiftes mellem »kun spor« og »inklusive ballast«. Indtil da gælder: Tallene sammenligner spor med ballast med bart spor, ikke med færdigballasteret spor.

4. Sporskifter med flere drev – dataarbejdet er stadig i gang. Et trevejssporskifte kræver to drev, ikke ét. Styklisten tæller derfor drev, ikke sporskifter, og dekoderbehovet er en division med antallet af kanaler i stedet for en multiplikation (§5.4a).

Det, der stadig mangler, er kurateringen: Blandt trevejssporskifter, dobbelte og enkelte krydssporskifter har vores biblioteker 67 kandidater; dokumenteret og registreret er indtil nu to (Märklin C 24630, Piko A 55225). Alle de øvrige tæller stadig ét drev. Det er et bevidst valg: Undersøgelsen af Märklin C 24624 (dobbelt krydssporskifte) gav modstridende oplysninger – flere forhandlere skriver, at drevet allerede er indbygget dér, hvilket ville være en tredje situation, som endnu ikke er modelleret. At sætte et tal, man ikke kan dokumentere, ville være samme fejl som en gættet pakningsstørrelse.

For tabellerne i §9 ændrer det intet: Sammenligningsanlægget bruger i hvert system udelukkende almindelige venstre og højre sporskifter. Optællingen af drev får betydning for dine egne planer, så snart der er et trevejssporskifte i dem.

5. Digital drift for 2-skinnesystemer – kun uden sum ved motordrev. De firedobbelte moduler til Motorola/mfx er prissat (m83, k83 – §5.4a). Til DCC er det ESU SwitchPilot 3 (51830; omkring 43 €, fire kanaler, DCC og Motorola) og Modellbahn Unions eget ottedobbelte modul til dobbeltspoledrev (omkring 30 €). Begge er kuraterede, så byggeplanen viser digitaltrinnet for 2-skinne med et beløb – med én undtagelse, som det næste punkt forklarer: Alle DCC-moduler, vi fører, er dobbeltspolemoduler, og seks af vores systemer kører med et motordrev. Dér forbliver trinnet uden tal, fordi der ikke føres et passende modul – ikke fordi der ikke er registreret et.

6. Drevtypen er registreret – men kun på få varer. Antallet af kanaler på kontrolpultene står i producentdataene (§5.4a), og drevtypen har sit eget felt. Det var nødvendigt, fordi en dekoder eller pult ikke passer til ethvert drev: Et dobbeltspolemodul skifter ikke et motordrev (for eksempel Tillig 86112, og det bruger seks af vores systemer, deriblandt Tillig Elite og Roco TT), og en pult, der forventer endeafbryder, skifter ikke et drev uden.

Det, der stadig mangler, er kurateringen, og den er normaltilfældet, ikke undtagelsen: Af 27 drevvarer har indtil nu seks en dokumenteret type. Hvor den mangler på en af de to sider, udelukker vi derfor intet – men vi kalder heller ikke kombinationen kontrolleret. I priskolonnen betyder det konkret: Fire af de fem H0-systemer får den billigste pult, der plausibelt skifter deres drev (Roco 10521 uden krav om endeafbryder, omkring 21 €); kun Peco Setrack har et dokumenteret dobbeltspoledrev og får derfor den Märklin-pult, der beviseligt passer (72720, omkring 22 €). Uden for H0 får Tillig TT Bettungsgleis (83960) og Märklin I (5625) den samme pult: Begge producenter beskriver deres drev som et dobbeltspoledrev med endeafbryder. Omvendt udelukker en dokumenteret værdi »motorisk« virkelig: Ved Tillig Elite og Roco TT falder hvert dobbeltspolemodul ud af udvalget. Samme regel som ved ballast og lim (punkt 3): hellere et navngivet hul end et opdigtet tal – men heller ingen udelukkelse på grund af uvidenhed.

7. De andre regioner. For Storbritannien og USA er der for tiden ingen sum (punkt 2a og 2b).