S-kurve

Hvad tjekkes? Følger to kurver med modsat retning direkte efter hinanden, tjekker plantjekket, om der ligger et tilstrækkeligt lige mellemstykke imellem.

Hvorfor er det vigtigt? I S-kurven svinger enderne af to sammenkoblede vogne ud til hver sin side – den sidelæns forskydning ved koblingen lægges sammen, og kortkoblingskinematikken gør det endnu værre. Resultatet: afsporing eller pufferlås, ofte først når toget skubbes. Strengt taget er det afstanden mellem drejetappene + to gange udhænget ved enden, der er afgørende; vognlængden er den sikre tilnærmelse til det.

Hvor slemt er det? – radius afgør det. Den sidelæns forskydning ved koblingen vokser groft sagt med vognlængde² ÷ radius: Jo snævrere radius, desto farligere er S-kurven. En bred modkurve er derimod harmløs – på hovedbaner bygger man bevidst sådanne kurver uden lige mellemstykke. Plantjekket vurderer derfor snævre S-kurver strengere (fejl) end brede (advarsel eller slet ingen bemærkning). Ved sporskifter melder det højst en advarsel, og en bred modkurve der slet ikke.

Hvor opstår det? Oftest ved sporskifter – og netop der, hvor strækningen alligevel går i en kurve (vigespor, transversal). Grener et sporskifte af mod kurven, kommer strækningens kurve, sporskiftets kurve og den tilbageførende kurve efter hinanden og danner et dobbelt sving (»dobbelt-S«). Fordi vendepunktet ligger lige ved sporskiftet, er det let at overse.

Sådan retter du det: På fri strækning: et lige stykke på mindst én vognlængde mellem kurverne – eller udvid kurverne (en større radius gør S-kurven mindre farlig). Ved sporskifter findes der mere elegante veje, som slet ikke giver et S (billedet ovenfor):

1. Læg sporskiftet ind i kurven – afgreningen fører kurven videre i samme retning (forbilledtro).
2. Brug et buet sporskifte – begge grene ligger i den samme kurve (geometrisk det glatteste).
3. Spejlvend sporskiftet (byt venstre og højre) – gør i det mindste dobbelt-S’et til et enkelt S.

Bliver der et S tilbage, hjælper det at udvide den snævre modkurve – ofte er sporskiftets radius ikke problemet (for eksempel har Piko A-sporskifter ≈ 916 mm, altså bredt); snæver er kun den modkurve, der er sat på bag sporskiftet. Ændrer du den til en bred radius, bliver S’et direkte mindre farligt: Det forsvinder ikke, men det bliver harmløst. Derfor står denne vej ikke på listen ovenfor – den tæller kun de tre veje, hvor der slet ikke er noget S tilbage.

Ved symmetriske sporskifter virker de veje, der afhænger af udformningen, ikke. Et dobbelt krydssporskifte og et Y-sporskifte (symmetrisk sporskifte) er hverken venstre eller højre – der findes ingen spejlvendt modpart, og der findes heller ingen buet udgave af dem. Der er præcis to veje tilbage: udvid modkurven, eller læg et lige mellemstykke ind. Trackplanner viser derfor en særlig bemærkning ved disse skinner og tilbyder også kun disse to slags forslag.

Tal og standardværdier: Lige mellemstykke ≥ den længste vogn i dine tog (uden egne tog 240 mm; H0, skaleret). På fri strækning afgør den beregnede sidelæns forskydning ved koblingen: fra 11 mm advarsel, fra 15 mm fejl (H0, skaleret). Ved sporskifter regnes en snævreste radius fra 600 mm (H0, skaleret) som bred og meldes ikke; er den snævrere, melder plantjekket der en advarsel på gennemgående hovedspor og kun en bemærkning på opstillingsspor – aldrig en fejl.