Kurveskift i faldet
Under udarbejdelse: Dette område er stadig under udarbejdelse – indholdet bliver løbende udvidet og revideret.
Hvad tjekkes? Om krumningen springer inden for en rampe – lige spor→kurve, skift af radius eller modkurve. Det gælder enhver rampe: I den ene af de to kørselsretninger er den altid et fald.
Hvorfor er det vigtigt? Ned ad bakke skubber toget bagfra, mens lokomotivet holder igen forfra – hver kortkoblingskinematik er under tryk og sidder fast i den indtrukne stilling. Så længe krumningen ikke springer, får det ingen følger: Ved konstant radius indstiller kinematikkerne sig én gang og bevæger sig derefter ikke mere; ved jævnt skiftende krumning – i overgangskurven – fordeles det samme udsving over hele buens længde i stedet for at komme på én gang ved et skinnestød. Ved krumningsspringet skal de derimod ændre stilling på ét slag – netop dér, hvor trykket holder dem fast. Pufferne lægger sig mod hinanden og virker som et stift stag; i kurven peger deres kraft udad, og vognen mellem det skubbende tog og det bremsende lokomotiv er det svageste led. I 2D-planen ser stedet harmløst ud – derfor bliver det næsten altid overset, når man planlægger.
Hvor slemt er det? – kørselsretningen afgør det. Trækkes toget, er skiftet stort set harmløst: Toget holder kinematikkerne trukket ud, de skal ikke bevæge noget mod trykket. Farligt er det at skubbe – ned ad bakke af sig selv, ved rangering med vilje. Det bliver værre med lange vogne (mere udsving pr. grad krumningsspring), et langt, tungt tog bag springet og en snæver radius efter springet.
Sådan retter du det:
- Byg en overgangskurve ind – en flexskinne udjævner springet, og kinematikken kører gradvist ud i stedet for på ét slag. Plantjekket bygger den med et klik (»Overgangskurve af flexskinne«).
- Før en konstant radius gennem hele rampen – så ændrer krumningen sig slet ikke. Af samme grund har helixer den samme radius hele vejen rundt.
- Læg springet på det plane stykke – uden fald intet skub, uden skub ingen kinematik, der sidder fast.
Tal og standardværdier: Tjekkes fra 1,0 % stigning. Krumningen måles ved skinnestødets to ender – afgørende er altså springet dér, ikke om radius er konstant over rampen. Som spring tæller en forskel i krumning fra 1,5 · 10⁻³ 1/cm (H0-værdi, omregnet efter skala): Piko A R48 ↔ R54 tæller, R90 ↔ R100 ikke. Mellem to flexskinner gælder den grovere tærskel 2,5 · 10⁻³: Delstykkerne i en bygget overgangskæde mødes med restspring op til ≈ 2 · 10⁻³ – tilpasningsstøj fra den samme kurve, ikke et egentligt spring. En omhyggeligt bygget overgangskurve melder derfor intet: Ved dens ender holder springet sig under 1,5 · 10⁻³, inde i den under flex-tærsklen. En modkurve tæller altid, uanset hvor lille springet er.
