Unavngiven station

Hvad tjekkes? Om en gruppe spor, som plantjekket genkender som station, allerede har et navn – altså er knyttet til et driftssted. Plantjekket genkender stadig sådanne grupper, men viser dem ikke som bemærkning: Det tæller dem øverst som et åbent punkt (»Formodet station«). Selve spørgsmålet stiller værktøjet »Drift« (knappen »Station fundet – navngiv?« i planen).

Hvorfor er det vigtigt? Genkendelsen af stationer er en heuristik: Den ser parallelle spor ved sporskifter og slutter sig derfra til en station. Nogle gange tager den fejl – en dobbeltsporet fri strækning ligner set ovenfra en station, mens en endestation uden parallelspor ikke gør. Så længe gruppen er unavngiven, må plantjekket gætte, og dets bemærkninger hedder »Gruppe 2« i stedet for »Skovby«. Navngiver du stedet én gang, nævner driftsbemærkningerne det ved navn – og tilknytningen bliver stående, også når planen regnes igennem på ny.

Sådan retter du det: Bekræft forslaget i værktøjet »Drift«, og giv det et navn – som »Station« eller, hvis tog stilles op dér i stedet for at blive betjent, som »Skyggebanegård«. Det betaler sig dobbelt: En navngivet skyggebanegård får samtidig bemærkningen »Manglende skyggebanegård« til at forsvinde. Er det slet ikke et driftssted – for eksempel en dobbeltsporet fri strækning – så vælg »✗ Ingen«: Derefter forsvinder ikke kun denne bemærkning, men »Omløbsspor« og »Sporskifternes retning« lader også gruppen være i fred fremover. Værktøjet »Drift« kommer snart.

Tal og standardværdier: Alvorsgrad: bemærkning, ingen tærskel. Ét fundsted pr. genkendt gruppe. Bundter af spor, der ligger spredt over flere adskilte net, melder ingenting – de er ikke ét enkelt sted.